<- Tilbage til linket

Privatliv

Kort version: vi gemmer så lidt, vi kan slippe afsted med.

Det, du selv skriver

Den adresse og det navn, du indtaster, bliver vist offentligt på siden og bliver stående i ejerhistorikken. Det er hele pointen, så skriv ikke noget der, du gerne vil have væk igen.

Betaling

Betalingen sker hos Stripe, som får de oplysninger, de skal have for at kunne tage imod penge - navn, e-mail og kortoplysninger. De oplysninger kommer aldrig forbi vores server. Vi gemmer kun Stripes id for handlen, beløbet og tidspunktet.

Cookies

Én cookie, der husker dit besøgsnummer, så tælleren nederst på forsiden ikke bare tæller sideindlæsninger. Ingen sporing, ingen annoncer, ingen tredjepartsscripts.

Klik

Vi tæller, hvor mange gange linket bliver klikket. Bare et tal - vi gemmer ikke, hvem der klikkede. Klik sendes videre uden referrer, så modtageren heller ikke får noget at vide.

Dine rettigheder

Du kan bede om at få dine oplysninger rettet eller slettet ved at skrive til hej@detdyrestelink.dk. Beløb og ejernummer bliver stående af regnskabsmæssige grunde, men navn og adresse kan fjernes fra visningen.